The WordPress.com stats helper monkeys prepared a 2012 annual report for this blog.
Here’s an excerpt:
600 people reached the top of Mt. Everest in 2012. This blog got about 3.500 views in 2012. If every person who reached the top of Mt. Everest viewed this blog, it would have taken 6 years to get that many views.
Det er lykkedes for lille mig at få lov at snakke med Søs Fenger!
Hun mødtes med mig backstage efter at have spillet på Gladsaxedagen, og det blev til et fint interview om rollen som sangskriver, nervøsitet på scenen, inspirationskilder, sangskrivningsprocessen m.m.
Glæd jer!
Jeg skal være vikar i vokalensemblet The Swing Thing, som især har travlt i December. Første øver var i søndags, og det var “benhyggeligt”. Nu på vej til anden øver – og jeg glæder mig!
***
Update:
Jeg blev opgraderet til fuldgyldigt medlem under øveren i går. Det betyder MANGE jobs i december, og samtidig betyder det at jeg har travlt med at finde ud af, hvordan man gør alt sådan noget med skat etc.
“________ og jeg har det til fælles at vi er rigtige spillemænd. Vi har et hjerte der banker for at folk ude i salen har det godt. Det er vigtigere end vores personlige ambitioner med vores musik. Når først vi står på scenen vil vi have stemningen op – vi vil have folk til at synge med.”
-Tobias Trier
Dagens interview blev til tirsdag 7. august 2012, hvor jeg havde sat Tobias Trier stævne foran hovedbiblioteket i København. Tobias har nu gennem 12 år været aktiv på den danske musikscene, udgivet 6 album, og underviser desuden i sangskrivning på rytmisk musikkonservatorium. Vi gik hen til Dalle Valle, hvor Tobias ikke havde været siden dengang det hed Daells Varehus, og han bestilte en kop latte. Efter jeg havde pakket mit medbragte isenkram ud gik vi i gang med interviewet:
Hvad går du og laver for tiden?
Jeg spiller mange koncerter lige nu – jeg elsker at spille om sommeren. Da jeg debuterede for tolv år siden havde jeg mange festivalkoncerter, nu har jeg også fået tradition for at spille på Bornholm og under Jazzfestivalen i København.
Jeg bruger en del tid på at øve mig på guitaren. De senere år har der ikke været råd til at være fire mand på scenen, så jeg spiller tit alene, eller som en del af en trio med trommer og bas, hvor jeg skal stå for at spille alle akkorderne, og det stiller lidt større krav til at jeg kan fylde rollen ud som guitarist.
Jeg er utrolig glad for at spille guitar – jeg kan godt finde på at stå en hel dag og spille guitar, hvis der ikke lige er andet der trækker i mig. Jeg er altid nysgerrig efter at udvikle mit udtryk, og i øjeblikket er jeg meget interesseret i loopstations. Jarle Bernhoft bruger en, og Johanne Schneider herhjemme, så det er jeg ved at inkorporere i min optræden, men det kræver en del øvelse. 
Hvad betyder musik for dig?
Musik er lidt som at trække vejret, det er en del af det at leve. Jeg har svært ved at forestille mig et liv uden musik, og hvis jeg ikke spillede musik så tror jeg jeg ville gå og lytte til musik og synge inde i mig selv, såehh – jeg har musik på hjernen. Det er ligesom nogen der har Tourettes syndrom og kommer til at sige ting uden de kan styre det, så går jeg også og siger (beatboxer nogle takter) eller synger melodier, og ind imellem i pressede situationer kan jeg komme til at synge det jeg gerne vil sige. Musik har altid været en livline og en ventil der gør det lettere at være til. Musik er en genvej til at kommunikere med andre mennesker.
Har du en yndlingsgenre?
Jeg har altid utrolig godt kunnet lide rytmisk musiks evne til at giver én lyst til at danse og deltage i musikken som om man selv var et rytmeinstrument. Den puls og det dansable, rytmiske funky element der er i mange genrer men som er dominerende i rock, funk, reaggae og pop. Jeg har altid elsket Prince og Police, og Toto som jeg forhåbentlig når at høre på Skanderborg Festivallen som jeg tager til i morgen.
Fortæl os lidt om din proces.
Jeg har været nødt til at udvikle mange indfaldsvinkler til det at skrive musik for at blive ved med at variere mit udtryk.
Den metode jeg har brugt mest er at få en idé til et omkvæd, både med tekst og melodi. Det kan være et ord eller en sætning jeg opfanger fra en samtale eller en avis, eller ideen udvikler sig måske fra en anden sang hvor jeg får lyst til at lave om på melodien, synge nogle nye ord. Hvis jeg har en fornemmelse af at det kan holde til at man bygger en hel sang op omkring det går jeg videre med at tænke over vers etc.
Tit har jeg også haft en litterær ide – for eksempel en ide til en linje der kunne afslutte alle vers i sangen, og bagefter tænkt ”hvad kan dét vers handle om så det når hen til den linje?”, ”hvis jeg begynder at synge det, hvilken melodi passer så til?”
En anden metode jeg har brugt er at lade mig inspirere af lyde. På mit forrige album satte jeg mig ned i 2 måneder og samplede fra gamle danske LP’er og fandt brudstykker af toner, rytmer og ord og satte dem sammen. Jeg gik efter at skabe en stemning uden at vide, hvad sangen skulle handle om, og så lyttede jeg til de lyde der var opstået i kollagerne og fandt ord og stemninger der inspirerede mig til at skrive teksterne.
På det seneste har jeg gerne villet skrive nogle sange der handler om noget vigtigt, for når man har skrevet så længe som jeg har man efterhånden gennemtrawlet de mest banale scenarier. Især har jeg skrevet mange famlende og generte sange omkring kærligheden, og det kan jeg ikke rigtig skrive om mere, for når man hører en mand på 39 der synger om kærlighed på den måde kan man ikke lade være med at tænke ”Jamen, han må da være kommet videre i sit liv…”
Jeg prøver at være opmærksom på områder af mit liv, hvor jeg kan mærke at der sker noget der er vigtigt for mig. Det er som at gå ud ad en markvej, hvor der på de forskellige marker kan spire nye ideer som man en gang imellem kan høste af.
Jeg er ikke bange for at skrive om nogle farlige ting som kan få folk til at krumme tæer, for hvis det lykkes at skrive om de emner vil sangen skille sig ud, ikke bare i forhold til mit øvrige repertoire, men også i forhold til mange andre sangskrivere.
Jeg er meget opmærksom på at finde områder af mit liv som jeg synes kalder på en sang, og så venter jeg på at den rigtige nøgle dukker op så jeg kan åbne for den blindgyde.
Når det er sagt er jeg også nødt til at tænke strategisk over, hvad der kan få mig ud og spille – hvad vil mit publikum gerne høre. Er det provokation? Genkendelse?
Jeg må erkende, at der hvor jeg kan gøre mig gældende er hos et publikum hvis alder minder om min egen, og som sætter pris på at læne sig tilbage og få en god oplevelse. 
Bruger du computerprogrammer? Hvilke?
Jeg bruger mest Logic til Mac, og det vil jeg anbefale alle at anskaffe sig. Når man lærer det at kende kan man bruge det til at gøre praktisk taget alt på en meget lettere og billigere måde end med f.eks. ProTools. Det er nemt at mixe og masterere ting. Jeg har f.eks. ind imellem lavet musik til TV, og der er det rart at man kan konvertere musikfiler fra 44 kHz til 48 kHz, da den lille detalje har enorm betydning for om filen kan bruges eller ej i den færdige produktion. Jeg er også meget glad for at bruge en harddiskrecorder der hedder Zoom, hvor jeg ikke skal åbne nogle skærmbilleder eller klikke og navngive, bare trykke på ”record”. Filerne kan jeg så bagefter smide ind i et program på computeren og redigere videre dér. Jeg spillede en koncertrække i foråret der hed Klub 8, hvor jeg optog, mixede og redigerede alle koncerter på den måde, fordi jeg stod for at levere lyden til DR-K som havde filmet dem.
Jeg bruger også harddiskrecorderen når jeg indspiller demoer med et band, fordi det tit går meget hurtigere, og fordi man så er ude over latencyproblemer. (Latency er når lyden bliver forsinket en smule af turen gennem en computer. /ls)
Er det nødvendigt at kunne spille et instrument for at skrive sange?
Det er det faktisk ikke… Der findes kunstnere i dag som ikke er instrumentalister, men som f.eks. er gode til at bruge en computer og trykke på nogle knapper. Det kommer an på hvilken genre man skriver i. Hvis man ikke spiller selv er man simpelthen nødt til at gøre sig klart, hvad man vil. Man kan ikke dække over sangen med en masse guitarplidderpladder eller klaverroulader. Nogle gange prøver jeg at synge en melodi a cappella for at tjekke om den er spændende nok i sig selv.
Hvis man ikke spiller et instrument vil man tit være meget afhængig af nogle samarbejdspartnere der kan spille, og lægge sin skæbne i deres hænder. Jeg har spillet rigtig meget sammen med Alberte Winding og synes hun er en fantastisk kvinde og sangskriver. Hun spiller ikke, og har altid været nødt til at arbejde sammen med instrumentalister, men det har bestemt ikke gjort hendes musik dårligere. Melodierne er meget klare i deres udtryk, og det tror jeg er fordi hun er nødt til at være afklaret omkring hvad hun vil.
Hvad bliver du inspireret af?
Jeg bliver inspireret af situationer, hvor jeg bliver grebet af musikken. Jeg har gjort det til lidt af et speciale at spille duokoncerter med andre sangskrivere. Det startede med Alberte som jeg spillede med på Bornholm på initiativ af Steffen Brandt. Jeg fandt ud af at det giver noget til koncerterne at man er to ligeværdige sangskrivere som begge har noget at byde på, og som begge kan tage ordet og tale mellem numrene. På den nye plade har jeg forsøgt at slå igennem til et lidt bredere publikum, og det lykkedes at lave noget musik som de er glade for på P4, som jo er danmarks største radiokanal, så det er jo skønt. Der har jeg været meget inspireret af Rasmus Nøhr som jeg har optrådt med flere gange. Han har en evne til at kunne brede nogle små ting fra hans personlige liv ud til et stort smukt udtryk som vedrører utrolig mange mennesker. Rasmus skriver altid ud fra sit eget liv, hvor jeg selv skriver flere sange i tredje person og bliver mere outreret i mit udtryk – går ud ad en tangent.
For halvandet år siden blev jeg opmærksom på et band der hedder Whitest Boy Alive med Erland Øye som forsanger. Jeg blev begejstret for hans måde at spille en håndspillet housemusik som er minimalistisk og giver plads til hans ikke voldsomt stærke stemme og inderlige tekster.
Hvad skal folk have ud af din musik?
Hvis min musik rører nogle mennesker har jeg ikke levet forgæves. Det ville ikke give nogen mening for mig at sidde oppe på tagkammeret og lave musik som kun henvendte sig til andre ved et tilfælde. Jeg vil ud med min musik, og det behøver ikke nødvendigvis være til hele danmarks befolkning. Det kan godt være en lille skare den gør en forskel for. Det er en stor gave og en ære at få lov at spille en rolle i folks liv, og jeg løser opgaven så godt jeg kan.
Har du altid skrevet danske tekster?
Da jeg gik i gymnasiet havde jeg et band der hed Kulsyre, hvor jeg skrev skiftevis på dansk og på engelsk. Når jeg skriver sange med en studerende i forbindelse med undervisningen på konservatoriet er teksterne ind imellem på engelsk, jeg har dog aldrig selv udgivet noget. Jeg synes der er så mange der skriver på engelsk og har dygtiggjort sig i det gennem mange år. Jeg har taget tyren ved hornene og prøvet at skrive godt på dansk, hvilket på mange måder er sværere fordi det er så tydeligt, hvad man siger. Man støder hurtigere folk fra sig hvis folk synes det er klodset, kejtet eller banalt det man siger. Til gengæld rammer man dem også så meget stærkere, hvis de kan lide det man laver. Jeg skriver dels på dansk fordi det nok er det jeg er bedst egnet til, men også fordi…
Altså jeg kender ikke nogle danskere der har skrevet en engelsk sang som virkelig…
Jo – det gør jeg, det er løgn. F.eks. har Michael Møller fra bandet Moi Caprice skrevet en plade der hedder Every Streetcar’s Got A Name, hvor der er et nummer der hedder The Memory of Motels. Det vil jeg anbefale alle sangskrivere at lytte til. Der er mange der skriver godt på engelsk. Jeg har arbejdet sammen med Nikolaj Vonsild som skriver nogle virkeligt spændende og meget meget ejendommelige tekster som er fulde af mystik og farver og sansninger og hårrejsende psykologiske lag som jeg nærer en stor beundring for, og det niveau ville jeg aldrig nogensinde kunne komme i nærheden af.
Jeg har hørt at DJBFA har et samarbejde med Austin House of Songs, og der kunne jeg godt tænke mig at tage på besøg og blive inspireret til at skrive sange og optræde. Det kunne være en anledning til at skrive nogle ting på engelsk.
Hvis du selv måtte vælge, hvem du kunne arbejde sammen med, hvem skulle det så være?
Jeg har altid beundret Sting utrolig meget for hans grænseløse musikalitet, evner som instrumentalist, genrekundskab, sangstemme og evner som komponist. Ham vil jeg utrolig gerne arbejde sammen med. I øjeblikket er jeg vildt optaget af den norske sanger Jarle Bernhoft. Ham kunne jeg utrolig godt tænke mig at spille en duokoncert med – det ville være en drøm der gik i opfyldelse for mig. Jeg har altid været totalt vild med Prince. Jeg så ham på Femøren sidste sommer. Det var helt fantastisk, og at være gæst ved sådan en koncert ville være en ultimativ drøm.
Nogle lidt mere realistiske mål? I starten af min karriere blev jeg hjulpet frem af Steffen Brandt, og ham beundrer jeg – ligesom jeg beundrer C.V. Jørgensen utrolig meget som sangskriver. At arbejde sammen med sådan nogle gutter ville være en drøm for mig. Jeg har været så heldig i min karriere at spille sammen med store sangerinder som Søs Fenger og Alberte. Det ville også være fantastisk for mig at prøve at spille sammen med Anne Linnet en dag. Hun har inspireret mig meget med bl.a. nummeret Smuk og Dejlig. Kim Larsen ville jeg også utrolig gerne spille sammen med. Jeg kunne også godt tænke mig at arbejde sammen med Benny Andersen, og Rasmus Seebachs første plade er jeg også glad for – jeg håber jeg kan lokke ham til at spille med mig i Klub 8 næste år… Nu nævner jeg sådan nogle store folkelige koryfæer, men jeg er ikke bange for at være begejstret for de store folkelige fænomener. De har skrevet sange der er så vigtige at folk kan finde på at ønske dem til deres bryllupper og begravelser – som rammen om deres liv. Det er det største man kan opnå som sangskriver.
Hvilket råd ville du ønske nogen havde givet dig, da du startede som sangskriver?
Det jeg har lært om sangskrivning er, at det vigtigste er at have en anledning til at skrive. Måske har man en koncert hvor man skal spille nogle nye numre, eller måske en plade man skal lave. Hvis der ikke er nogle naturlige deadlines skal man skabe den nødvendighed.
I en periode skrev jeg en sang hver dag og sendte til en ven. Det viste sig at være en utroligt god metode.
De senere år har jeg ofte skrevet sammen med andre, især når jeg underviser i sangskrivning fordi jeg er nået frem til, at det er en rigtig god måde at undervise på. Man kan tit færdiggøre en sang ret hurtigt på den måde. Mærkeligt nok kan det tage længere tid når man er alene, for så udskyder man det måske nemmere. Hvis man har forpligtet hinanden på at lave noget færdigt kan det ofte gøre at man skærer igennem og tager en beslutning.
Da jeg startede som sangskriver og havde siddet og nørklet længe med det sagde min mor ”Om et år skal du have udgivet en plade, og så betaler jeg trykningen.” Det virkede! Jeg fik faktisk taget mig sammen til at sige ”Nu er min musik sådan her. Den kunne være på alle mulige andre måder, og om 10 år lyder den måske anderledes, men nu lyder den sådan.” Den CD gjorde det første pladeselskab interesseret.
Jeg har nogen gange i min karriere gjort nogen ting jeg har fortrudt fordi jeg gerne har villet please nogle mennesker (producere, instrumentalister etc.) jeg har arbejdet sammen med. Hvis det er ens egen musik skal man tænke på, at det er en selv der står med det om et år. Måske er alle mennesker omkring dig skiftet ud…
Jeg fik utrolig stor positiv interesse for min første plade, og så kom den svære toer. Jeg lyttede for meget til nogle mennesker som sagde, at jeg skulle lave noget der gjorde sig gældende på lokalradioerne. Så skulle jeg lytte til Aqua, eller hvad det nu var. Resultatet var at jeg hastede min anden plade igennem fordi jeg troede det var vigtigt at tilgodese nogle samarbejdspartnere som efter et år måske overhovedet ikke viste sig at være nogen man havde noget med at gøre. Og så stod jeg selv med det problem bagefter at jeg havde lavet noget musik som ikke levede op til mine egne forventninger.
Så rådet lyder helt banalt: Hold fast i det du kan! 
Links: Tobias Triers hjemmeside, Facebookside og Youtubekanal
Kunne du lide dette indlæg? Husk at dele!
På genhør! /Lena
Jeg har netop interviewet den landskendte sangskriver Tobias Trier på café Dalle Valle. Vi kom helt ned i sangskrivermulden og fik sorte negle – glæd jer!
